torsdag den 19. august 2010

Hvordan synes du selv det går??

er titlen på en bog, jeg er faldet over... Det er sådan en inspirationsbog, man kan læse, hvis man synes der er nogen ting i ens liv der måske skulle ændres..
Den er rigtig god - det jeg har nået at få læse, har givet mig lidt ide, om hvordan jeg selv kan lave om, på det jeg ikke lige synes kører så godt... Glæder mig til at finde ud af, hvad man egentlig selv kan... Det giver måske også lige lidt selvtillid.. ja, man er jo herre over sit eget liv.. :-)

torsdag den 8. juli 2010

Sommermode

Ej, hvor jeg dog trænger til ferie. Her er folk længe begyndt at holde ferie... Så her er stille og man får noget fra hånden. Alligevel, synes jeg nok, at NU trænger jeg også til ferie. Der er lige lidt over en uge til. Glæder mig til at få besøg og selv tage på besøg. Vi skal ikke på ferie som sådan, men være hjemme og nyde sommeren. Dog tager vi et par ture til Skagen og Aarhus. Tror Lillen vil synes om det...

Kom frisk FERIE...

Hvad med dig - skal du snart holde ferie og hvor skal du holde den?

onsdag den 23. juni 2010

midtiugen...

pu ha... synes godt det snart må blive weekend... Trænger til fri og fred... Sådan har jeg det nogen gange - ville allerhelst på noget ophold et eller andet sted - gerne med søster... Vi griner og hygger så godt sammen...
Synes der hele tiden er noget man skal nå - og det orker jeg så bare ikke lige nu...
Glemmer vist sommetider at skynde mig langsomt.. ;-)

håber på en stille dag - trods alt...

mandag den 14. juni 2010

Kan man andet end være glad..

træls mandag efter en træls weekend med feber og hovedpine... Og så ringer min dejlige søn - Mor, så kan du godt finde den store pung frem... Jeg har fået 12 i mundtlig dansk... Jamen, der er gods i den dreng... Ih, så glad jeg blev på hans vegne... Var ikke et øjeblik i tvivl om, han bare kan det der... Der, hvor jeg blir nervøs er, hvis han selv blir nervøs... Så går eksamensnerverne ham for meget på og så går han i panik... Det skete heldigvis ikke i dag...

Tusind gange: Tillykke, min dreng... Glæder mig til at følge din sidste eksamen på torsdag... :-)

tirsdag den 8. juni 2010

Uhmmmm

Gav mig selv en "omsorgsbehandling" i går... Fik ordnet fødder og hænder hos en kostmetolog... Ejj, det var lækkert... Har tidligere fået ansigtsbehandling samme sted... Man føler sig bare så ovenpå efter sådan en tur. Nu mangler jeg bare lige at få gjort noget ved mit hår - SÅ KOM AN SOMMER.... ;-)
Det booster ens selvtillid i den grad og der kommer overskud på kontoen til at klare lige det der mere i hverdagen....

Markedet gik rigtig godt. Det viste sig heldigvis at Informationen er det rigtige sted for mig at være, her sker der hele tiden noget. Og mødte en masse herlige "kollegaer" og "kunder". Der blev hygget og grinet en del...

Hav en god dag - og husk også at være god ved dig selv... :-)

mandag den 31. maj 2010

Klar til en ny uge

efter en dejlig afslappet weekend med besøg af veninde, som jeg ikke har set længe. Og hyggetur med mit ældste barn med blomsterindkøb og fik endelig købt et dejfad, som jeg har ønsket mig længe...
Så er man ligesom frisk til at starte på en ny uge... Skal gå mit livs første LadyWalk - det er jeg meget spændt på. Håber kondien er blevet bedre efter rygestop fra nytår.

Senere på ugen skal jeg på seminar med mit arbejde - håber vi får noget at vide om vores jobsituation..

ellers er der marked i Hjallerup, hvor jeg skal være frivillig hjælper i nogen timer mens der er marked... Og skal stå i Informationen for første gang - det virker som om der er gang i den der.. Glæder mig til at lære de andre derinde at kende..

Så er jeg vist også ved at trænge til at få ferie... ;-)

fredag den 28. maj 2010

Glæder sig til weekend

Synes det er tiltrængt med weekend snart. Der har været gang i den i de sidste uger og heldigvis er der ikke noget fastlagt i weekenden, så håber på vi kan nyde livet og slappe af... Måske læse en god bog og se film... måske blir der også tid til at få strikket nogen af mine projekter færdig..
Go' weekend til alle